Tungen på gled - mund/tungemotorik

I dag har vi haft fokus på mundmotorikken. For at kunne tale er det jo vigtigt at man har styrke i mund og tunge, så man kan forme munden til ordene der skal siges. Derfor har vi været katte der skulle drikke/slikke mælken i os. Børnene fangede hurtigt hvad, der skulle gøres. Da vi havde slikket al mælken i os, fandt vi sugerør frem, der skulle bruges til at puste bobler i mælken. Mælken blev farvet med frugtfarve, så vi kunne se boblerne lidt tydligere. Børnene hyggede sig gevaldigt og storgrinede. De ville næsten ikke stoppe da vi skulle spise frokost.