Skal vi kæmpe og lave pizza?

Ja en meget mærkelig kombination men det var super sjovt kan I tro! Vi startede samlingen ud med nogle forskellige kamplege. Børnene blev introduceret for nogle nye lege og så legede vi også den efterspurgte pudeleg hvor man skal skubbe hinanden ud fra vores kampmadras. Nøj det var sjovt men vi har nemlig også nogle kampregler som gør at vi alle har det sjovt. Vi skal f.eks. heppe på begge modige børn der skal kæmpe mod hinanden og man skal huske at give hånd og sige "tak for kampen" når man har kæmpet færdigt! Bagefter lavede massage-pizza på hinanden hvor vi skulle putte alle ingredienserne i og bage pizzaerne i ovnen....de smagte fantastisk! Bagefter frokost gik vi ud i det gode vejr hvor Rasmus legede pirater med en masse børn, Tine lavede fine blomster med nogle af de små og Cecilie plantede blomster i potterne med hjælp fra børnene. En masse af de store børn havde det også sjovt med nogle af de nye små. Der blev leget den vildeste og skæggeste bladleg inde på fodboldbanen! (Godt at vi har en hæk fuld af blade...)

Fordi solen tittede frem idag spiste vi frugten ude på legepladsen. Tak for en dejlig dag- vi glæder os til endnu én;-)

kh fra Skarnbasserne.