Død fugl på legepladsen

Idag opdagede børnene en død fugl på legepladsen. Vi snakkede om hvad der mon sker, når et dyr dør. Nogle troede på at den blev til græs, andre at den kom i fuglehimmelen og kan man blive til et andet dyr efter døden ligesom i Indien? De var ret enige om at fuglen var blevet spist af en sulten kat og efter at vi havde kastet den over på “den evige jagteng” blandt brombærbuske og brægende får, sagde vi alle farvel til den stakkels døde fugl og snakkede om hvad den mon lavede nu, hvis den var kommet i himmelen.