Sæbebobler og afslapning

Vi har fået en ret sjov sæbeboblepistol, som både har lys og lyd. Det var et hit!! Især når man har blæseren tændt på stuen, så bliver boblerne blæst godt rundt over det hele. Nøj hvor vi grinede og hvinede helt ned i maven. Igen! Igen! Igen! Blev der råbt mange gange. 
I sidste uge startede vi med noget “nyt”. Vi sætter noget afslapningsmusik på efter frokost, og inviterer børnene til at lægge sig ned og slappe lidt af inden selve putningen. Det er super hyggeligt og børnene virker til at finde ro i det. I dag, begyndte musikken at spille FØR frokost (uden at vi voksne opdagede det), men pludselig ser vi et par børn, som helt af sig selv har lagt sig ned!! De har simpelthen så hurtigt fundet ud af, at forbinde musikken med afslapning og at ligge sig på gulvet og være rolig. Vi er vilde med det! Genkendelighed er noget børnene sætter pris på og hurtigt forstår. Dejlige børn.