Mandagssjov

Så er vi kommet tilbage fra weekend og hvor er det dejligt at lege med sine venner igen. På legepladsen har vi lavet maling ud af kridt og der er blevet malet over det hele med pensler. Det har også været skønne rollelege igang hvor relationerne og fantasien er blevet styrket. På piratskibet havde Milo og Lukas f.eks. gang i en sjov leg, hvor de havde bygget Tivoli med popcornmaskine og slush ice! Andre blev også inviteret med ind i legen og de fik lov til at hjælpe med maskinerne- og blev guidet i at passe på, for de var meeeeget varme. 
Til frokost har vi fået kartoffelsuppe og gik derefter ud på legepladsen igen for at lege videre!