Leg på legepladsen

Vi har haft lidt mandefald på stuen i dag, så vi havde besøg af Diego fra den flyvende kuffert. Efter formiddagsmaden trak vi alle i de varme flyverdragter, og gik på legepladsen, hvor der blev bagt pandekager i sandkassen og lavet hunde af sandforme som efterfølgende blev hakket i stykker. Nogle havde fundet vej til den store sansegynge, og fik sig en skøn gyngetur, mens de skraldgrinede. Andre igen tog nogle rutcheture på den store rutchebane - selv om solen skinnede var det rigtig koldt, så de små gik ind på stuen og hyggede sig inde i varmen. Ikke lang tid efter, fulgte resten efter, vi frøs alle vores fingre. 
indenfor fik vi alle vasket hænder, og så stod den på de på dejlig grøntsagssuppe med brød til - den delte vandene i flokken, nogle elskede den, andre not so much. 

nu er alle børnene gået omkuld i deres krybber - vi satser på en god lang lur efter al den dejlige luft i vores kinder. 

det er dejligt, at så mange har sørget for flyverdragter, varme huet og støvler:) til dem endnu mangler, må i meget gerne tjekke op på garderoberne, for det er blevet rigtig koldt nu. 
 

vi håber i får en skøn weekend.