Så starter Fri for mobberi på Skarnbassestuen!

Så fik vi endelig åbnet op for vores Fri for mobberi kuffert og der var godt nok mange spændende ting nede i den! Vi snakkede om at vi snart får besøg af en super søde trøstebamse som kommer helt fra Australien af! Men den har ikke et navn så det skulle vi finde til den og efter nogle gode forslag og afstemning faldt navnet på Steve. Steve skal bo hos os i Eventyrhuset og hjælpe os med at være nogle gode venner. Man kan også hente ham hvis der er nogle der bliver kede af det og har brug for en krammer. Vi kiggede på nogle store plancher som viste nogle børn der ikke var nogle gode venner og vi snakkede om hvordan det føles at blive ked af det og hvad man kan gøre hvis man ser nogle blive drillet. Til frokost fik vi besøg af Loui fra sommerfuglestuen og vi lyttede alle nysgerrigt på Rasmus der fortalte om Hans og Grethe så vi helt glemte at spise! Bagefter frokost gik vi ud på legepladsen og solen tittede heldigvis frem! Vi glæder os til at se en masse af jer til sommerfesten imorgen! 

Kh fra alle os på Skarnbassestuen.