Vi fejrer Ea’s fødselsdag og Bibliotekstur

Idag har vi fejret Ea som fylder 5 år på fredag! Hun delte flødeboller og kindermaxi- mums!!! Der blev sunget fødselsdagssang og sendt raketter afsted med glimmer og højt HURRA. Efter sang fik Ea en fin gave fra alle hendes Elverhøjvenner:-)

Efter fødselsdagen tog Nikoline og Cecilie ladcyklerne og 8 børn og cyklede til biblioteket, hvor der var højtlæsning! Amalie (som bibliotekaren hedder) læste 2 bøger. Den første handlede om to børn der har et venskab fyldt med alle mulige ting de har samlet sammen, men en dag bliver de uvenner. Den anden bog handlede om en ged som bare elsker at spise bøger- men til sidst lærte han at læse i dem i stedet for. Fokus for biblioteksturen var “det gode venskab og respekt for de ting vi omgiver os med”. Bagefter fik børnene lov til at lege lidt og finde bøger vi kunne kigge/læse i inden vi vendte snuderne hjemad mod Eventyrhuset. Vi lånte selvfølgelig bøgerne med hjem, så vores venner også kan høre dem!