Tur til stranden

I dag har Ida, Rued og Vincent fra Skrubtudsen, været på en lille tur sammen med Bastian, Sander og Frederik fra Fyrtøjet. Vi besluttede at gå gennem Troldeskoven, for at ende nede på den lille strand. Her tog vi strømper og sko af, for at kunne mærke det lune sand mellem tæerne. Det synes de fleste var spændende. Når man så havde bare tæer, var det jo oplagt at mærke hvor koldt vandet var. Det var slet ikke koldt og sjovt at kaste sand og småsten i vandet. Det har en rigtig skøn tur i det dejlige vejr.