HeeeeJ får og køer

Vi har i dag været ude at gå en tur. Vi har nemlig de seneste par dage hørt får bræge fra marken og vi ville derfor gerne ud at se og hilse på dem. Da vi kom hen til marken ved vuggestuen var der dog ikke et eneste får at se, så vi aftalte at gå rundt om til den anden side, for at se om de var der. På vejen opdagede vi en myre, der også var på tur. Hvor mon den skulle hen??? Den havde i hvert fald travlt. Da vi nåede vejen, spottede vi i stedet for, ovre på den modsatte side af vejen, et shelter hvor der lå 5 køer og gumlede på noget. Dem smuttede vi lige over og hilste på. Så var det tid til at komme hjemad, da frokosttiden nærmede sig, og lige pludselig hørte vi en velkendt brægen. Og lige der, der på marken, var fåreflokken. Vi råbte "Hej Får" og til vores overraskelse, svarede de tilbage. Ja faktisk,  alle de gange vi råbte "Heeej får", fik vi svar tilbage fra et får, der fulgte os troligt med øjnene. Det var en dejlig tur. Vi ønsker alle en skøn weekend.

Knus Tepotterne