Grækernes første møde med Russeren!

Idag var en stor dag for Eventyrhusets skildpadder! Skarnbassens nye græske skildpadder (Einer og Erna) skulle møde vuggestuens Russiske skildpadde Sammy. Sammy har været en smule ensom her på det sidste så han flytter ind på Skarnbassen!!! Børnene var ligeså spændte som skildpadderne og de voksne! Vi startede med at sætte Einer og Erna ud i deres nye naturbur på legepladsen hvor der er rig mulighed for at lave spurtløb og masser af grønt saftigt græs. Og de elskede det!!! Efter et lille stykke tid kom Christina og nogle børn fra vuggestuen over med Sammy og han var lige så begejstret for sit nye hjem som de andre skildpadder. Han skal dog lige vænne sig til de andre to men så er det jo godt at man har et skjold som man kan stikke hovedet ind i hvis det bliver for meget. Alle de nye indtryk gjorde at han gik på hovedet i høet da de kom indenfor, velkommen og godnat til dig Sammy!!! 

Kh fra os på Skarnbassestuen.