Krabbesjov, indkøb i Røgeriet, is og leg:)

Idag tog vi alle til Dragør Havn. Vi pakkede tasken og tog mad med så vi rigtig kunne nyde det gode vejr! Vi fik kigget på en masse krabber og fisket en masse sammen i vores fiskenet og fik sluppet dem løs i havnen. Nogle af børene gik med Gina og Cecilie hen til Røgeriet og købte en masse nylavede fiskefrikadeller og remulade- nøj hvor vi guffede i os og det smagte bare helt fantastisk godt!!! Bagefter fik dem som havde købt mad lov til også at fange nogle krabber mens de andre hjalp dem med fiskenettene. 

Da vi kom tilbage til børnehaven gik vi ud og legede på legepladsen og da solens stråler blev stærke søgte vi skygge i sandkassen og under vores halvtag. Her fik børnene lov til at hygge med de nye Ipads og spille rim-vendespil. Og så blev børnene kølet ned med en forfriskende filur is- det var bare lige prikken over i'et på vores helt vildt hyggelige dag! Efter is legede børnene nede i skoven og rollelege indtil vi skulle have frugt!

tak for idag! Kh fra alle os sommerglade børn og voksne.