Halloween på skarnbassestuen!

Uuuuuhhhh hvor har der været en uhyggelig stemning inde i børnehaven idag!!! Masser af børn var klædt ud i de sejeste kostumer og der var godt gang i legene- nøj det var sjovt! Vi havde både besøg af ninjaer, klovnninja, spøgelser, hajer, døde mennesker, zombiebrud og selveste zombien Michael Jackson!!! (Og meget mere). Vi havde venskabsstue med fyrtøjet og vi besluttede os for at gå hen til Noahs hus og råbe "slik eller ballade" når hans far åbnede døren. Noahs mor og far blev virkelig overrasket men vi blev da også lidt forskrækket af Selma (Noas lillesøster) som kom flyvende ud af døren! Bagefter gik vi på den lille legeplads og klatrede i træer, gyngede og legede inde i monsterhulen. Da vi kom tilbage til børnehaven læste Cecilie en gyserhistorie inden at vi skulle sætte tænderne i hjerne med blod og afhuggede fingre og monsterslim med mumiebræk. Det smagte faktisk godt, det smagte bare af blomkål, tomatsovs, pølser, spaghetti og kødsovs!!!!!!!! 

Tak for en hårdrejsende dag og rigtig god weekend til jer alle! Kh fra skarnbassen.