Jagt og maddag :)

Da vi kom i børnehave idag, blev vi delt op i grupper. Drengene skulle ud på legepladsen hvor de skulle have de spyd ( grene vi har fundet ) med ud for at jage nogle dyr som gemte sig rundt omkring udenfor. Pigerne blev indenfor for at forberede noget fladbrød der skulle laves ude ved bålet som vi så skulle spise til frokost. 

Da det så blev frokost, havde Linda og Adem lavet ris, laks og rosenkål til os. Det var jo rigtig fint, der var bare et lille twist! - vi skulle spise med fingrene ;) det undrede vi os en smule over, men fandt jo ud af at de i Afrika ikke har bestik til at spise med på samme måde som vi har herhjemme. Derfor skulle vi prøve at spise som dem idag. Det var sjovt, og maden smagte jo stadig dejligt selvom man blev en smule fedtet og beskidt. 

Til eftermiddag var der nogle af os der kiggede på Jan der borede og savede i en masse træ, for at lave en slags kasse til det nye akvarie der skal være inde hos Nattergalen. 

Andre var gået med Peric op på Bakken for at høre en historie om de varme lande! Nøj, hvor spændende.