Fredagsfortælling :)

Lærke: "Idag har jeg taget et spil frem som gælder om at lave mønstre på en plade. Det var super sjovt, men lidt svært fordi der skal ikke være nogle huller i pladerne. Og det er der i de alle sammen. Jeg har spillet iPad med Mille, vi startede med at spille LEGO spil og bagefter Pedersen & Findus"

Ludvig: "Næsten lige da jeg kom skulle vi have frugt. Der var æbler og appelsiner. Når de andre gik ud for at synge fællessang, skulle vi bage en kage sammen med Frank. De var brune og hvide"

Julius: "Jeg legede med den der hule vi har bygget inde i legerummet. Vi har brugt 3 tæpper, 3 stole og 3 hovedpuder. Vi har også taget noget lege mad ind til vores hule. Jeg har leget sammen med Lærke derinde. Til eftermiddag så jeg på iPad med Mathias. Jeg kan ikke huske hvad vi spillede" 

Til formiddag har vi haft venskabsstue på skarnbassen, hvor vi fik besøg af Tepotten og et par af deres dejlige børn, hvor vi lavede perlehalskæder og legede med dyr :) 

Dagens stjernestund: vi sidder og hører "Jeg ved en lærkerede" på anlægget udenfor på legepladsen. Pludselig siger en af drengene "hvor er den bare god! Den gør at min mave bliver HELT rolig".