Kims leg-og-lyt-til-lyde-dag!

Idag har Skarnbasserne leget Kims leg hvor man skal huske hvilke ting der ligger under et klæde og vi var bare SÅ gode og alle var koncentrerede og nysgerrige. Bagefter var det tid til at bruge ørene. Det gik ud på at Cecilie havde samlet en masse ting ind som gav en bestemt lyd og børnene skulle prøve at gætte hvilken lyd det var. Der var både staniol, saks der klipper i papir, tændstik der tændes mm. Vi fik også læst   Julius' bog færdig og den var bare rigtig god! Til frugt fik Fraja valgt dagens bogstav som var "Q" og vi læste remsen op og talte alle de "Q'er" der var med i remsen. Vi nåede også lidt ud til formiddag og nød godt af det smukke vejr. Til frokost fik vi lækker laksetærte og mens vi ventede kom Danse Dora på besøg, hun er 75 år gammel, elsker at danse og ting der begynder med bogstavet "D" og så gik vi igen ud for at lege på legepladsen hvor der også blev leget "Her kommer vi"- en fangeleg hvor man skal gætte hinandens dyr! 

Tak for en dejlig dag! Kh fra Skarnbasserne.