Vi kører med bus!! Torsdag d.14/7

Vi har været med bus i dag, det var så spændende og sjovt. Først skulle vi gå fra vuggestuen og hen til stoppestedet, så så vi bussen køre LIGE for næsen af os!!! Men kort efter kom en bus mere, så den tog vi bare i stedet. :-)

Da vi stod af bussen, var vi i det gamle Dragør, hvor vi gik en hyggelig tur rundt i de gamle gader. Vi havde ikke så frygtelig meget tid, så vi gik op og fandt et stoppested og kørte med bus hjem igen. Det var en rigtig god tur vi var på, og ungerne havde en masse at snakke om, da det jo er virkelig spændende at køre i bus. 

En enkelt var knap så imponeret over bus og gåtur (Læs: Arthur!!) ;-)

Da vi kom hjem var vi trætte i benene og sultne i maverne, så det var dejligt at Linda havde lavet god mad til os.