Tilbage fra weekend

Idag har vi snakket om bogstavelyde, at stuen starter med Sssss og fællesrummet starter med Fffffffff, så når vi er dukse og vi kan se et S eller F så ved vi hvor vi skal dække bord mm. Vi snakkede om rokketænder og hvem der havde tabt eller fået en rokketand. Bagefter sang vi “jeg har en rokketand” og fik sat sangen op på tavlen. Efter samling havde vi frikvarter og da det ringede ind havde nogle billedkunst , nogle spillede og andre lavede taksonomi skemaer:)

Til frokost fik vi lækker blomkålsuppe med bacon og brød, så prutter kommer vi nok til at slå mange af idag;) vi snakkede om dagen imorgen og at tirsdag er opkaldt efter Tyr den nordiske Gud. Imorgen til samling vil Cecilie fortælle om Tyr og Fenrisulven!