Hyggelig tur ud i det blå!

Idag fortalte Lene os at vores små delikate fødselsdagsmuffins endelige var færdige og hvor blev de bare flotte! Bagefter fjollede hun og Cecilie med børnenes tøj som blev brugt som hatte- men INGEN ville kendes ved det undtagen Mikas som opdagede sine underbukser! Bagefter samling tog vi alle på en lille tur hen til den lille legeplads, hvor der blev leget sjove rollelege, skabt nye relationer og øvet på grovmotorikken! Da vi kom tilbage læste vi en lille bog som Liva havde med som handler om Laura og hendes lille baby. Liva og hendes tvillingebror Bjørn havde første dag hos os igår, velkommen til dem. Og Rosa startede for én uge siden, velkommen til hende. Og de har alle klaret det SÅ flot! Til frokost fik vi lækkert koldt bord! Og tænkt engang i eftermiddags fandt vi både vepse, en frø og en pindsvine mor og hendes to søde søde unger som havde forvildet sig ind til os!