Tur til Christiansborg

Idag tog alle sommerfuglene bussen ind til Christiansborg, hvor Neels far Christian arbejder. Der fortalte han om hvor politikerne sidder og beslutter en masse for Danmark. Han tog os med ind i Dronning Magretes slot, hvor hun kommer ind hver mandag og underskriver en masse love. Det var nogle fantastiske rum og hun havde også et kongeligt bibliotek ligesom os! På biblioteket var nogle af hendes smykker udstillet og vi så f.eks. hendes diadem i ægte grønlandsk guld! Blomsterne som fyldte hele hendes diadem var de blomster man kan finde på Grønland, fortalte Christian!  Vi så også gobelinsalen, hvor vi kunne se hele Danmarks historie! Nøj det var flot! Bagefter tog han os med hen til de kongelige stalde, hvor han arbejder. Her så vi hestene, de kongelige hestevogne og Dronning Magrete har en hestevogn af det pureste guld som hun kører i hver nytårs aften! Vi spiste vores frokost i staldene og bagefter drog vi atter mod Dragør selvom vi sagtens kunne have brugt mere tid! Bussen ind og hjem fra byen var proppet med mennesker, men vi tog det i stiv arm og vi var bare så gode til at tale med små stemmer, sidde roligt og lytte efter de voksne på stuen! Cecilie, Ulrik og Daniel havde også en lille halloween overraskelse med mens vi ventede på bussen, lækre chokolader forklædt som øjne og græskar! De smagte himmelsk! Tak for en sjov og spændende tur!!! Og 1000 tak til Neels far som legede turistguide idag!