Mandag ude og inde

Til morgen blev fantasien sat i spil, da Louie og Vilhelm sejlede i papkassebåde. I dag var der igen medbestemmelse. Bella, Alberte, Rose og Louie ville gerne ud. De gik derfor ud på legepladsen med Tina. Her var fokus på selvhjulpenhed og hjælpsomhed, samt turtagning. I garderoben gik alle selv i gang med at tage tøj på, da det blev lidt svært, var der hurtigt en der hjalp. Ude på legepladsen skiftedes de at gynge. Vi talte gyngeture og deltes om gyngerne. Indenfor var Vilhelm, Charlie, Elian, Nora, Lukas og Camille. De tegnede en fælles tegning med Anne-Marie og Louise. Her var fokus at tale om farver og figurer.