Nationalmuseet

Idag tog Sommerfuglene ind på Nationalmuseet for at besøge deres børneafdeling, hvor der er et klasselokale fra gamle dage. Vi har nemlig om skolen i denne uge, så børnene fik en masse at vide omkring hvordan børnene gik i skole dengang. De så også hvad der var i Svends skoletaske og nogle fik prøvet at stå i skammekrog (kun for sjov). Bagefter legede vi og fik afprøvet en masse inde på museet. Vi fik f.eks. leget riddere, vi fik hejst sten og siddet på en kæmpe hest! Vi fik også set et stort vikingeskib, hvor vikingerne blev lagt i med en masse af deres ejendele, når de døde. Efter vi havde leget spiste vi vores madpakke og vendte snuderne hjem mod Dragør. 

Stor ros til alle de skønne sommerfuglebørn, der er SÅ gode til at være på tur og gå i trafikken!