Tinsoldater på tur og påskepynt

I dag har Leo, Gabriella og Charlie været ude at gå en tur. De er nemlig de største på stuen og i Tinsoldatgruppen, som øver sig i at blive klædt på til at gå i børnehaven. De fik udfordret deres mod på en meget stor rutsjebane. Nogle prøvede den kun 1 gang (da den vist var lidt for vild) andre flere gange.
Felix, Oscar, Astrid og Emil S blev hjemme og gik igang med at lave påskepynt. De var alle meget interesserede og opslugte og syntes vist at limen var godt klistret. Øjnene som skulle limes på kyllingen drillede lidt og klistrede sig hele tiden fast fingrene.