Fredagsfortælling er noget nyt vi vil begynde på her på Skarnbassen. Hver fredag efter fællessang samler vi et par af børnene sammen ( små som store ), og finder i fællesskab ud af gennem samtaler hvad der egentlig er sket i løbet af ugen. Denne gang er det børnenes ord der er fortalt :)
I mandags fortæller Sigrid os at vi legede "Alle mine kyllinger". Philip sagde at det var der hvor der var græs. Carlos retter og mener helt bestemt at det var henne på fodboldbanen ved siden af børnehaven det foregik. Sebastian kan som afslutning huske at det faktisk var Vivi der vandt legen og var den sidste som blev fanget.
I tirsdags kan Sebastian huske at vi fandt nogen ting. F.eks en saks. Carlos kan huske at legen hedder "Kims" ( Kimsleg ), og at der også var en racerbil. Sigrid fortæller at vi også skulle finde blade, æbler, snegle og regnorme ude i naturen. Pludselig kunne Philip huske at de skulle ned i en kasse, hvor de ligge og rådne!
I onsdags mente Philip at vi lavede det samme som dagen før, alt imens Carlos mener at kunne huske at vi tog en masse blade som vi havde fundet ude i naturen, indenfor. Derinde satte vi dem på træet, fordi Tine havde malet træet. Sebastian var meget begejstret og syntes at det var et meget flot træ vi havde fået nu.
I torsdags efter frugten fortæller Carlos at vi havde stop for mobberi ("fri for mobberi"), indenfor på Skarnbassen. Philip siger at vi skulle kigge på billederne som viser man må ikke tage noget fra nogen der leger med det, og må man ikke sige nej til at lege med nogen. Sebastian fortæller at der var et billede af nogen som skulle dele legoklodserne. Sigrid syntes det var vigtig at få med at hvis man kiggede på billederne, kunne man se hvordan man ikke er en god ven!
Idag fredag kan Philip i kor med Carlos, Sigrid og Sebastian råbe at vi har haft: "fællessang", hvor vi blandt har sunget: hjulene på bussen, fætter Mikkel, mester Jakob og lille Peter edderkop.
Vi håber i læser historierne og snakker med børnene om ugen der gik. Det syntes det har været sjovt at gå ugen igennem på denne her måde, og vi glæder os til fremover at kunne give jer et overblik ( igennem børnenes øjne ) over hvad der egentlig sker i løbet at en uge i Eventyrhuset :)
God weekend, Skarnbassen
( ps, Cecilie har haft fødselsdag idag og vi har sunget højt for hende ) endnu engang stort tillykke!!
- Log ind for at skrive kommentarer