Leg og dans på stuen

Kære forældre. 

Svar på dagens spørgsmål: Julemanden er oprindelig en katolsk helgen fra Tyrkiet. Hans navn var Sankt Nikolaus, og han var biskop i Myra og legendarisk godhjertet, især over for børnene. 
 

Idag har vi hygget på stuen mens gruppe 3 fejrede Marius' fødselsdag. Men inden det havde vi samling hvor vi hørte om alle de narrestreger vores drillenisser Nalle og Nille havde lavet hjemme hos Mathias og Carlos! Vi sang julesange og øvede os på en helt ny "Når du ser et stjerneskud". Karla valgte dagens bogstav og det var R og som altid følger der en sjov remse med som blev læst højt! Vi snakkede om tallet 10 for det er jo den 10 december og blev enige om at et-tallet ligner et juletræ og 0-tallet ligner en vaniljekrans! Bagefter lavede vi hule, guirlander, samlede puslespil, spillede Vildkatten og dansede amok til julemusik og Michael Jackson!!! Idag skal Aksel og Linnea have de frække nisser med hjem- god fornøjelse!!!

Dagens stjernestund: Da alle børnene sang "Når du ser et stjerneskud", helt koncentreret og med de fineste små lyse stemmer:)

Kh fra Skarnbassen.