I fredags var nattergalene til fødselsdag hos Micas og nøj hvor vi hyggede os og blev forkælet!
Micas og hans mor hentede os ved børnehaven og så tog vi alle bussen hjem til dem. Da vi ankom gik vi ud og sagde hej til den store hund som har sit eget hus og sit eget æblekøleskab!
Bagefter gik vi ned og kiggede på deres høns som har pels og ikke fjer....det så godt nok lidt skørt ud;) Vi gik ind i deres lade og prøvede alle de seje traktorer og spiste blommer fra træerne.
Vi legede hele formiddagen og spiste lækre tortillas udenfor og fik alle lov til at køre i den overdrevne fede jeep! Til slut fik vi is med smarties og sang fødselsdagssang for Micas.
Kærlig hilsen fra alle os på Nattergalestuen
- Log ind for at skrive kommentarer