De sidste 3 uger har vi haft emneuger, som har omhandlet natur. Vi har gået lange ture, fundet snegle, grankogler, kastanjer og en masse andet. Vi har været på stranden og samlet tang og muslingeskaller. Vi har samlet skrald for at vise hvor vigtigt det er at passe på vores natur, vi har besøgt køerne på engen. Cyklerne er blevet luftet, og de har bragt os forskellige steder hen i naturen. Igår holdt vi fernisering og viste vores flotte malede sten frem, vores lærreder, og alt det andet vi har lavet. Idag har vi fejret afslutningen på nogle helt fantastiske uger, med pølser fra bål. Vi spiste inde i børnehaven allesammen, kan en fredag blive hyggeligere? Vi tror det ikke! Vi ønsker Jer en dejlig weekend, vi ses på mandag. Kh Skrubberne.
- Log ind for at skrive kommentarer