Igår startede vores projektuge, som handler om natur i denne omgang. Idag var vi så heldige, at have begge de store klapvogne, så vi kunne allesammen komme ned til stranden og samle en masse spændende ting, som vi skal bruge til noget kreativt i ugens løb. Det var et værre blæsevejr, men det var simpelthen så hyggeligt! Vi samlede ting som sand, grene, muslinger og sten, vi puttede det hele i poser og i spande, og så gik vi hjemad igen. På vej hjem, fik Mathias øje på nogle kæmpe store sten, men som han selv sagde "de er for tunge, dem kan jeg ikke løfte", så vi blev enige om at det var bedst at de blev liggende. Pludselig kom der en lille hund løbende, den var så sød, vi spurgte damen der havde den, om vi måtte røre ved den, og det måtte vi gerne, den var dejlig blød. Nogengange er det lidt hårdt at være ved vandet, så Nova og Ida faldt i søvn på vej hjem.
Vi har haft en helt fantastisk formiddag, vi glæder os til at vi skal lave noget sjovt med alle vores ting.
Kærlig hilsen alle Skrubberne.
- Log ind for at skrive kommentarer