På den nye legeplads

Idag startede vi med højtlæsning mens vi spiste frugt. Bogen handlede om Tom og Rie der laver en hule inde på Ries badeværelse og den var meget spændende og sjov! Bagefter tog vi tøj på og det er vi rigtig dygtige til og behøver næsten ingen hjælp fra de voksne! Vi gik sammen hen på den nye legeplads og fik rigtig rørt vores kroppe! Der blev gynget, rutsjet, kravlet, løbet og balanceret. Da vi kom tilbage til børnehaven spiste vi frokost og derefter gik vi på legepladsen!