Fredag med fællessang og hygge på stuen :)

Så blev det fredag i Eventyrhuset, imorges lagde vi ud med at lege med perler. Vi lagde dem på perleplader, og øvede vores finmotorik rigtig meget. Til morgensamling fik vi lækkert brød, og så læste vi en historie. Efter det gik Karoline, Magnus, Anna og Bella med Christina over i børnehaven og sang en masse gode sange, blandt andet en ny sjov en med en kaffekande. Alle de andre Skrubber blev hjemme på stuen med Maria og Kirsten, her blev der hygget med modellervoks og der blev tegnet flotte tegninger. Bilbanen kom også frem, alt i alt en helt fantastisk fredag. Vi ønsker Jer en skøn weekend, forhåbentlig fyldt med sol og varme. Kh os allesammen :)