Så er emneugerne skudt igang og der har været godt gang i den her til formiddag! Vi startede med at snakke lidt om hvem der har skrevet Den lille havfrue og Alexander var ret sikker på at det var hans far for han hedder jo også Hans (lige som H.C Andersen) men da vi så så et billede af ham kunne han godt se at det slet ikke lignede. Bagefter blev eventyret læst og alle var meget nysgerrige på at høre eventyret! Efter morgensamling gik vi i grupper. Gruppe 1 har tegnet tegninger. Gruppe 2 har lavet små havfruer af ispinde og gruppe 3 har lavet store havfolk, givet bamsevennerne haler på og nogle har malet vandmænd. Til frokost fik vi havhekse suppe!
Da vi kom på legepladsen tegnede vi flotte fisk og havfruer og vi lavede havkongens slot i sandkassen. Hans slot har 3 flag og for at komme ind skal man have en mønt med (Dette skaffes på et sunket piratskib) ifølge Malthe.
- Log ind for at skrive kommentarer