I fredags var der Halloween i børnehaven og nøj hvor var der mange børn der var klædt seeeejt ud! Vi havde både flagermus, prinsesser, hekse, ninja turtels, en hugtandmariehøne,skelet mm. Til frokost fik vi afhuggede fingre (pølsehorn), blævrehjerne (stuvede hvidkål med røde og grønne pastaer) og hundelorte (frikadellefars). Det var en smuuuule grænseoverskridende da børnene skulle sætte tænderne i "maden" men det var også ret så sjovt! Og de var modige!!! Efter frokost gik vi ud på legepladsen hvor mange af os legede videre med piratlegen. Denne gang mødte vi kaptajn Guld, var på zombieøen og mange flere. (der var en ø med nogle blade som var fælder (kan ikke huske hvad øen hed....undskyld undskyld;-) ) Ved bare at der var mange af os der sad fast i fælderne!
Da vi kom ind til frugt blev børnene inviteret ind i Cecilies pirathule under bordet, hvor de fik saftig frugt som hun havde stjålet på skeletøen. Brød som feerne havde lavet til os og piratdrik som gav os styrke og mod!
Mandagen har stået i....ja mandagens tegn, med masser af fjolleri og hygge på stuerne. August er startet på stuen så han var herovre med sin far til leg og frokost! Velkommen til jer!!! Efter frokost gik vi ud og legede og da vi havde spist frugt og hørt eventyr legede vi videre med vores venner!
Kh fra nattergalestuen.
- Log ind for at skrive kommentarer