posted by Tepotten
on ons, 11/04/2018 - 22:00
I dag har vi lavet lidt forskelligt. Fredrik og Flora blev hjemme for at spille spil og lave læseleg. Spillet gik ud på at lære farver og gøre alt i fællesskab. Da spillet var færdigt, fandt vi bogen "Lilli er vild med gaver" Vi talte lidt om gaver og talte om hvad indpakningen kan bruges til. I bogen var der en stor papkasse, der blev til forskellige ting. Den var f.eks en hestevogn, et hundehus og bil. Da vi ingen papkasse havde, var børnene kreative og fandt en plastikspand som vi brugte som bil og sørøverskib.
- Log ind for at skrive kommentarer