En tur til Ishøj Teater:-)

Sidste uge var en anelse sløv med hensyn til bloggen, men nu er jeg vendt stærkt tilbage! Hvis I undrer jer hvad pokker der skete, så var der blot rigtig travlt på sprogscreeningfronten og så lagde min største dreng sig syg:-( Men men men nu får I så lidt info fra i fredags hvor vi skulle ind i teateret og se Englebarnet! Efter frokost tog vi tøj på og ude i garderoben stod Silas og hjalp en masse af de små så vi kunne komme ud til bussen i en fart. Og det var super sjovt at køre i en dobbeltdækkerbus! Forestillingen var rigtig spændende og bagefter fik vi saftevand, knækbrød og frugt. Nissemor og Englebarnet kom ud og hilste på os og det syntes vi var rigtig sjovt. Da vi kørte hjem mod børnehaven var der stilletid i bussen og efter det læste Cecilie et lille nisseeventyr op. Tak for en dejlig dag!

Kh fra Nattergalen.

Bilal skal have hjælp til at lyne jakken.
Liam får hjælp med støvlerne.
På vej mod Ishøj.
Saftevandshygge efter forestillingen.
Besøg af nissemor!