Juletur til Tivoli

Igår mandag, tog Karen Eline, Ida, Sarah og Alexander i Tivoli med Kirsten og Christina. Det var en lille smule regnvejr, da vi tog hjemmefra - men heldigvis holdt det op med at regne da vi nåede Tivoli. Vi gik en tur igennem den gamle have, og så alle de flotte julelys, hold nu op hvor var der mange! Så gik vi ind i en hyggelig café og spiste æbleskiver, og vores madpakker. Mens vi sad derinde, kunne vi se et lille tog der kørte rundt, det var lidt sjovt.

Så kom dagens højdepunkt, vi skulle nemlig på besøg hos Julemanden! Han sad i sin store sofa og ventede på os - og alle 4 børn fik lov til at sidde i sofaen sammen med ham. Julemanden spurgte hvad vi ønskede os til jul - og Alexander fik en sludder med Julemanden om vejret. Så fik vi taget et fint billede, og da vi skulle gå, fik vi allesammen et stykke chokolade af Julemanden, det var vel nok sødt af ham. Så var det ned til bussen igen, og så gik kursen hjem mod vuggestuen, sikke en dejlig dag vi allesammen havde der.

Jonas blev hjemme med Thor, Abubakr og Storm, og de havde en rigtig hyggelig dag på stuen, med højtlæsning og hygge.

Imorgen onsdag tager alle Skrubtudserne på tur, så alle børnene skal være her senest kl. 9.00.

Kærlig hilsen,

Skrubtudserne