Teselskab og gåtur

Vi har i dag afholdt teselskab igen til formiddagsmaden. Vi dækker op med dug og hygger. Da børnene havde spist lavede vi bordteater med fem små aber. Børnene deltog og sang i vilden sky. Vi trængte til at komme ud at stimulere sanserne bagefter, så vi gik/løb afsted. Første udfordring for kroppen var at gå op af trapper, derefter gik turen i løb ned af Bakken, så var det op ad trapperne igen og så skulle vi kravle over rækværket. Næste stop var basketballbanen. Her løb vi rundt og rundt på stregerne. Børnene hvinede og grinede. Til slut gik vi forbi legepladsen og her var det nogle modige børn, der udfordrede sig selv ved at klatre op i højderne. Mange dejlige stjernestunder vi har haft i dag. God weekend til alle.