På jagt efter at se dyr i den danske natur

Vi har været på tur i dag. Vores mål var at se på køer (som stod på marken for et par uger siden, bare ikke idag) og får. Det første dyr vi stødte på var en “dræbersnegl”, der var i gang med at spise/slikke en regnorm i sig. Et syn vi aldrig har set før og vi tænker heller ikke at Te og Potte skal fodres med dem. Da vi nåede marken og så at køerne ikke var der, tænkte vi hvad skal vi så se på? Og vupti så vi nogle hunde  der rendte rundt og legede og snusede. Det er jo meget dansk at have hunde som kæledyr. Derefter spottede vi en fold og her stod der sørme nogle får. Dem gik vi hen og hilste på. Det var en god tur hvor sanserne blev skærpet og opmærksomheden på omgivelserne var rettet.