Legeplads og vente på tur

Vi har været på legepladsen i dag. Børnene gik straks i gang med at afprøve kroppens funktioner. Rose og Lukas fandt ud af at de kunne komme op på den store rutsjebane ved egen hjælp. De virkede meget stolte. Elian og Charlie fandt cykler i skuret og kørte afsted efter hinanden. Bella og Vilhelm fandt trillebøren og racerbilen frem og susede rundt i cirkler og klukkede af grin. Vi øver på badeværelset at vente på tur når vi vasker hænderne-børnene er ved at have godt styr på det og sætter ord på deres venten. “Vente i kø” bliver der sagt.