Idag har vi været inde i den store støjende men også meget spændende storby (København).
Vi skulle nemlig ud og se en børneudstilling på Statens Museum for Kunst som var en afsluttende del af vores "husprojekt". I de sidste uger har vi jo været ude hos hinanden og tage billeder af vores hoveddøre og snakke om vores hjem. Børneudstillingen idag som hedder "Og hvor har du så hjemme"? var vildt spændende og sjov. Vi startede med at kigge på en skør bil der havde en masse forskellige ting rundt omkring sig (landkort,cykel,billeder,bog,bylt mm.), bagefter var vi inde i en campingvogn hvor der var høj musik, falske blomster, bløde puder og et bord man kunne sidde ved. Vi så også et kæmpe tæppe der var flettet af stofrester fra folks hjem (skjorter,halstørklæder,gardiner,klude,håndklæder mm.) Der blev hygget, slappet af, tjekket ud og løbet rundt på det enorme gulvtæppe! Så kiggede vi på en masse flyttekasser med ord på og inde midt i alle flyttekasserne var der en hule hvor der var en film med en magisk sæbebobbel der fløj rundt inde i et tomt og forladt hus. Vi var helt opslugte af filmen og lydene og vi fik lyst til at røre ved sæbeboblen....så det gjorde vi så!!!
Der var også en masse andre sjov ting såsom sansekasser med ting fra hjemmet. Et hus hvor vi skulle sætte pile der hvor man f.eks måtte prutte og lege:-) Og da vi gik op af trapperne var der en masse børn der havde hængt tegninger op af deres hus/drømmehjem.
Efter vores museumsbesøg spiste vi madpakker i det fri med udsigt til Københavns pulserende liv og kongens have. Busturen hjem var dejlig, her kunne vi hvile fødderne og mange faldt også i en dyyyyb søvn.
Tak for en dejlig og spændende dag!!! Og rigtig god weekend!
Kh fra nattergalestuen.
- Log ind for at skrive kommentarer