OL tirsdag og onsdag :)

De olympiske lege er godt igang, og børnene er fordelt ud på de 4 grupper, som børnehaven er delt op i. Tirsdag - fredag er der 4 dicipliner, som børnene afprøver; koglekast, klatring med reb op af børnehavens rutsjebane, længdespring i vuggestuens sandkasse og 100 meter løb på boldbanen. Hvert hold prøver hver diciplin, da holdene skifter diciplin hver dag - en diciplin pr. dag. Der bliver lagt stor vægt på, at det skal være sjovt at lege de olympiske lege, og når børnene ikke har lyst mere, så er der fri leg på legepladsen. :)
I går tirsdag spiste vi frokost sammen med børnehaven udenfor, og både i går og i dag har vi nydt frugten udenfor. Så vi nyder godt af det dejlige vejr! :)
Fredag er vi dog ikke med i de olympiske lege, da vi er så utrolig heldige, at vi er blevet inviteret hjem til Aksels fødselsdag. Børnene skal derfor senest være her kl. 9, så vi kan få alle med :)