Tinsoldaterne på tur

Så oprandt dagen hvor vi kunne samle Tinsoldaterne fra Skrubtudsen og Tepotten! Det har vi glædet os til og børnene er super stolte af, at være de store børn. Ludvig var på besøg i børnehaven, så ham måtte vi undvære. Vi gik ud på en lille tur i dag, som startede med at vi gjorde vores bedste for at komme i sko og tøj. Er det lidt svært, er der altid en god ven som er parat til at hjælpe. Og så skulle der holdes i hånd og gå 2 og 2 og de var bare så seje til det!! Hjemme i vuggestuen spiste vi sammen ude i fællesrummet og menuen stod på wraps med kylling og karry dressing. Vi glæder os allerede til næste uge.