Tirsdagsteater

Tirsdag betyder teater på skarnbassestuen. De andre stuer kom også på besøg, så der var masser af børn der kom med gode input til fortællingen. I dag skulle børnene nemlig bruge deres fantasi! Det handlede om en prinsesse der gik en tur med til floden for at se på alle de farverige fisk. På vejen mødte hun en politimand der fik lov til at gå med hende. Men da de kom ned til floden faldt prinsessen i floden. Politimanden hentede et reb, men i det samme kom der en magisk krokodille der kunne flyve. Den ville spise prinsessen for den havde ikke spist i 100 år! Den synes at hun duftede så skønt af kirsebær og flødeskumskager. Ja og hvad skete der så?.... det kan jeres børn måske fortælle! ;-)

Efter frokost hvor vi fik marrokansk lammeragout (mums) gik vi på legepladsen! Hvor der blev lavet sandkager, sunget bagersang, leget rollelege og danset i det kølige efterårsvejr.