Larverne

Vi startede gruppedagen hos larverne med fokus på sprog gennem lærerige og sjove rim, remser og sange -  selvfølgelig handlede de alle om larver ;) Herefter gik vi på tur, hvor der blev øvet at finde og gå med sin gåmakker. På vejen så vi til børnenes store begejstring en død mus og en levende fasan. Da vi nåede legepladsen blev der leget på kryds og tværs af stuerne, der blev sludret, leget fangeleg, balanceleg, gemmeleg og meget mere. Tak for en dejlig formiddag! Kh Sabrina, Helle og Katrine.