Undersøge og opleve naturen :)

I dag har vi været ude at opleve og undersøge naturen. :) Vores tur startede med at vi stoppede og så på den store gravko, som var i gang med at grave ude foran børnehaven. Det var så spændende at vi næsten glemte, at vi skulle ud og se om vi kunne finde noget spændende i naturen. Men afsted vi gik hånd i hånd over mod engen. På vejen mødte vi en lille spurv som hoppede rundt i græsset, næsten som om det var til ære for os Tepotter som stod og iagttog den. Derefter mødte vi et par søde hunde på stien, og så nåede vi til engen. Vi løb og trillede rundt i græsset. Pustede til mælkebøtter, duftede til blomster og nød det store eng. Så samledes vi ved den lille mose, hvor Ulrik fiskede nogle halsetudser op, som vi alle kiggede på, det var så sjovt! Sigurd og Frej prøvede også at fodre haletudserne med græs, men så forklarede Ulrik at de ikke spiste græs men fiskefoder. Til eftermiddagsfrugten fodrede vi haletudserne, som nu bor inde på vores stue, så vi kan følge med i, at de bliver til frøer. Sikke en spændende tur vi havde! :)

Der var højt græs på engen, så husk at tjekke jeres børn for tæger.

I morgen skal vi hjem til Frej og fejre hans fødselsdag, vi tager afsted fra vuggestuen kl. 9, så kom inden kl. 9, så vi kan få alle de skønne Tepotter med. :)