Legepladsen :)

I dag har vi leget på legepladsen og nydt det dejlige vejr. Sidst i sidste uge startede Jane og flere af børnene fra stuen en leg med brandbilen og politibilen, hvor vi kører utrolig stærkt ud for at slukke brande. Børnene hjælper hinanden med at finde brandene og løber afsted med vandslangen. Og bagefter holder vi kaffepause med kage. Sikke det er skægt! I dag startede Sigurd, Isaac og Peter selv legen og løb rundt på legepladsen og slukkede brande, det var skønt at se! :)
Deni og Heidi fra Fyrtøjet havde deres sangkuffert og en bog med rim og remser med ud på græsplænen. De bredte tæpper ud og sad og sang, læste og hyggede - børnene kunne gå til og fra som de havde lyst til.

Og lige til sidst en lille påmindelse - husk at melde sommerferie. :)