Hurra for Otto!

I dag har vi fejret, at Otto blev tre år. Der blev sunget fødselsdagssang med instrumenter, hvor Otto valgte tromme og guitar. Otto delte lækker kage ud som alle synes smagte godt! Mums! Selvom man er fyldt tre år kan det stadig være svært at holde fingrene for lækker chokoladekage, så Otto havde lige rundet personalerummet for at se om kagen nu smagte lige så godt som den så ud inden at han skulle servere den for sine venner.  Efter at børnene havde spist den dejlige kage fik Otto en fin gave fra alle hans venner på Elverhøj. 
Tak for sang, lækker kage og godt humør og stort tillykke til Otto og med de flotte 3 store år!!!