Tinsoldater på mini tur

I dag var det “bare” Skrubtudse Tinsoldaterne, som var på en lille tur ud i det grønne. Vi satte os på et tæppe på den store græsplæne. Vi kiggede på fine “følelses- og handlingskort” og fik en god snak om dem. Der var bla et billede af en hest med en rytter. De vidste alle tre godt at det var en hest, men vi måtte lige øve os i at forstå, at det betød At Ride. Så var der billeder af børn som var sure, glade, overrasket, spændte eller generte. Det var sjovt at prøve at efterligne den følelse. Bagefter gik vi på legepladsen. Det var også sjovt. Inden frokost skal vi jo have vasket hænder, og vi øver os hver dag i at sidde på de fine Skrubtudser og vente på tur.