Picnic og hygge i Dragør

I dag tog de voksne det lange ben foran, og spadserede hele vejen ned til det grønne område ved havnen. Vi snakkede om solen og flyvemaskiner og busser og biler på vej derned. Vi spiste æbler og drak vand fra vores drikkedunke. Pyyyyh det var varmt. På tæppet fik vi lige en kiks til at starte med og så var der ellers dømt fodbold! Der blev kastet og sparket til bolden og alle ungerne prøvede at fange Louise - uden held haha. Vi fik klap-sammen madder med leverpostej, spegepølse og rejseost og agurke stænger. Det var sååå hyggeligt at sidde i skyggen under træet. Efter maden blæste vi sæbebobler. Det er også altid mega sjovt. Turen hjem til lur, var også varm - så der blev tømt drikkedunke i vognen og de bare tæer plaskede i det kølige vand. Wow en dejlig formiddag med Skrubtudserne :-)