Tinsoldater på tur

I dag har tinsoldaterne sagt velkommen til Ida. Endnu en af de store børn, hvor børnehaven venter lige rundt om hjørnet. Vi har været på tur og øvet os i selv at tage sko på og gå hånd i hånd. De var super dygtige og hjalp hinanden, hvis det var nødvendigt. På turen så vi rigtige mange bær, som man ikke må spise. Dem talte vi meget om. Vi så også en edderkop som var midt i frokosten…. Der var også virkelig mange hundelorte - dem gjorde vi meget for at gå udenom. Nede ved stranden kunne vi løbe frit og grine. Det var dejligt. Tilbage i vuggestuen, samlede vi os til frokost hvor vi spiste æggekage og snakkede om vores oplevelser.