Besøg i børnehaven

I dag har Hannah, Freja og Mathilde været med Marianne en tur i børnehaven. Det var spændende og sjovt, at opleve nye ting og møde nye børn og voksne. Vi startede med at lege lidt på en stue, hvor der ingen børn var - så havde vi det hele for os selv. Det mest spændende på stuen, var dog skildpadden og slangen!! Ja slangen! Den var på opdagelse og kom helt hen til glasset for at hilse på. Bagefter gik vi på legepladsen og så bål, rutschede og vendte på hovedet ved “stængerne”. Vi gik på bakken for at kigge ind til vuggestuen og så gyngede vi højt på den store gynge. Vi sluttede af inde på vuggestuens legeplads, hvor pigerne hjalp med at plukke de sidste tomater fra drivhuset - og så spiste vi dem til frokost. Sikke en dejlig dag. Og sikke nogle seje og modige piger, som gik på opdagelse med JA hatten på. Skønt at se.